Meditationsgrupper i Aalborg

Meditationsgruppen i Aalborg har eksisteret i omkring 20 år, ledet af Inge Farup, der bor i København, men som har undervist i Aalborg i mange år. Gruppen mødes ca. 6 gange om året, aftalt for et halvt år ad gangen. Da det gerne sker i forbindelse andre aktiviteter i Aalborg, ligger det ikke på en bestemt ugedag. Vi samles kl. 19.30 i Nordisk Institut for Psykoterapis lokaler, Enggårdsgade 68, og mediterer sammen i ca. halvanden time. Bagefter er der ofte tid til en snak. Et par gange om året afholdes en introduktionsaften for interesserede eventuelle nye medlemmer. Alle interesserede er velkomne efter aftale.

Deltagelse er gratis.


Meditationsweekend i Aalborg

To gange om året, typisk i begyndelsen af januar og slutningen af august/ begyndelsen af september samles Aalborg-gruppen til en meditationsweekend, som består af to dage med meditation fra kl. 10 til henh. 17 og 16. Deltagelse er kun for deltagere i meditationsgruppen.

Tryk på knappen “Kontakt” for yderligere information