Nærvær, Fordybelse, Meditation

Et kursus i sufi meditation med Aziza Scott.
26.april - 28. april 2019

 

Introduktion

Aziza Scott er en meditationsmester af højeste karat. Hun underviser i sufismens ældgamle, evigtunge meditationsmetoder - metoder som er forfinede gennem århundreder, men tilpasset vort moderne liv. Hun skaber en atmosfære af hjertets harmoni og klarhed, som er helende og energiskabende. Hendes livsglæde, poesi og jordnære holdning giver en inspirerende indfaldsvinkel til spiritualitet, som både løfter over jordens tyngde og hjælper til at finde kreative løsninger på dagligdagens problemer og fremmer indre balance og glæde. På kurserne guider hun meditationerne, således at både begyndere og øvede kan få et godt udbytte. På dette kursus bliver hun suppleret af Joy Liengaard som er en dejlig sufimusiker og sanger og som vil tilføje kurset en ekstra dimension.

Deltagelse i tidligere kurser er ikke en betingelse for at melde sig til dette kursus. Både begyndere og øvede er velkomne. Efter kurset er det muligt at fortsætte den meditative træning i en meditationsgruppe. Det er gratis.

“Kærlighed i sin fylde er en magt uden lige; den taler højere end ord, og intet mennesker er for svagt til at høre, når kærligheden bryder frem i af dets hjerte.”
- Hazrat Inayat Khan

Praktiske Oplysninger

Tid: 26-28. april 2019 (fredag 19:30-22, lørdag 10-17 og søndag 10-16.00).

Sted: Frederiksberg daghøjskole, Baghuset, Kong Georgsvej 11 st. Frb. Medbring evt. en skammel og plaid.

Pris: Kursusafgift kr. 1500.-, som inkluderer mulighed for at downloade kurset på hjemmesiden. Der serveres urtete og kaffe. Frokost sørger man selv for.

Oplysning: Man er velkommen til at ringe til Nini Leick tlf. 26979368 eller Inger Mundt tlf. 38743313 og høre nærmere om kurset.

Tilmelding: Indbetaling af kursusafgiften senest 1. april på konto i Den danske Bank reg. nr. 3121 kontonummer 3121488817. HUSK AT SKRIVE DIT NAVN VED PENGEOVERFØRSLEN. HVIS DU ER NY DELTAGER BEDES DU SKRIVE DIN E-MAIL ADRESSE VED INDBETALINGEN. Hvis du ikke hører noget inden en uge kan du betragte dig som optaget på kurset. Før 1. april ved framelding refunderes kr. 1000.- Ingen refusion efter 1. april.


Sufisme

Sufisme er en meget gammel meditativ retning, som går helt tilbage til de gamle ægyptiske mysterier. Da Islam kom dækkede den sig bag Islam for at undgå forfølgelsen på samme måde, som visse mystiske kristne retninger skjulte sig bag den etablerede kristne kirke. Sufismen stiler mod en direkte erfaring af det guddommelige og vejen dertil går gennem en åbning og forfinelse af hjertet. Den sufisme som Hazrat Inayat Khan bragte til vesten i begyndelsen af det 20. århundrede, respekterer alle religioner, men er ikke tilknyttet nogen af dem.


Om Meditationen

I sufimeditation bruger man traditionelt ord og lyde til at sætte den meditative proces igang. Det er en slags mantraer, kaldet wazifa'er, som har såvel psykologisk og energimæssig betydning og zikr, som er en form for hjertebøn. Det kan i begyndelsen virke lidt fremmedartet, bl.a. fordi ordene er af arabisk oprindelse, men man opdager snart energien bag ordene. For at læse mere om meditation, klik her.


Om Aziza Scott

Aziza Scott har arbejdet med sufi-meditation i over 35 år i Sufi Order International. Hun og hendes mand har gennem mange år ledet et spirituelt bofællesskab. I de sidste 25 år har de haft deres eget retreatcenter, hvor de leder 3 til 40 dages individuelle meditationsforløb. Hun leder også uddannelsen af retreatledere i USA og dele af Europa. Aziza Scott er utrolig efterspurgt som kursusleder over hele Europa og USA, fordi hun skaber et meget inspirerende, rent og levende meditativt klima. Aziza Scott er amerikaner og taler et klart og tydeligt engelsk. Det er dog mindre væsentligt at forstå det hele, da det er den meditative stemning, der er afgørende.

Aziza Scott